NCF kalder på nordisk medborgerskab

Det nordiske samarbejde står ved en skillevej: vil vi vælge at integrere os dybere eller vil vi risikere at gøre samarbejdet totalt irrelevant?

I næste uge har Nordisk Råd sin ordinære session i Reykjavik. Derfor har Nordiska Centerungdomens Förbund stillet forslag om at indføre et nordisk medborgerskab i samarbejde med Mittengruppen i Nordisk Råd. Forslaget stilles også til Ungdomens Nordiska Råd som resolution. Erik Carter, præsident for NCF har udarbejdet forslaget i samarbejde med Mittengruppens sekretariat, og han kommer også til at være nærværende i Island under de næste mange dage.

Her kan du læse motivationen bag forslaget. 

Det nordiske samarbejde står ved en skillevej: vil vi vælge at integrere os dybere i samarbejde med vores nordiske brødre og søstre - eller vil vi risikere at gøre samarbejdet totalt irrelevant?

Vi bør starte med at nedbryde grænsehindringerne i Norden én gang for alle. Der er endnu i dag mange benspænd for mennesker, der bevæger sig på tværs af de nordiske grænser. Og det er selvom Norden var først til at indføre fri bevægelighed i 50’erne og dermed viste vejen for EU.

Eksemplerne er mange: det finske par, der har stiftet familie i Stavanger som flytter hjem men ikke umiddelbart kan tilmelde børnene finsk folkeskole, fordi børnene er født med norsk personnummer. Den svenske studerende, der har boet i Danmark i årevis, har dansk far og kæreste, der tvinges til at tage et fritidsjob for at leve på danske vilkår. Norske pensionister, der udlever deres otium i Skagen, der dobbeltbeskattes, fordi norsk pension beskattes ved optjening og dansk pension ved udbetaling.

Men kan det virkelig passe, at der i fx Danmark ikke er forskel på en italiener, der er vokset op i Napoli og en svensker, der er vokset op i Lund?

Grænsehindringsrådet har arbejdet med disse udfordringer i samarbejde med Nordisk Ministerråd, men de kan kun lappe på et system, der ikke lever op til den standard, vores medborgere fortjener. Et plaster på såret er det, at man nu fx både kan være dansk og islandsk statsborger, da alle på nær Norge tillader dobbelt statsborgerskab. Det er ikke optimalt, hvis vi ønsker et samlet Norden.

Alle nordiske lande er enten med i EU eller EØS. Det betyder, at de er bundet af EU’s traktatretlige grundlag som siger, at man ikke må forskelsbehandle mellem en svensker og en italiener i fx Finland. Det er dog i konflikt med den nordiske socialkonvention, der sikrer nordiske borgeres ret til at leve og bosætte sig i hele Norden, også selvom de måtte blive arbejdsløse. Danmark har dog gentagne gange udvist nordiske borgere af frygt for at blive anklaget for positiv særbehandling af nordiske borgere – og dermed bryde med EU’s traktatfæstede princip om ikkediskrimination.

Men kan det virkelig passe, at der i fx Danmark ikke er forskel på en italiener, der er vokset op i Napoli og en svensker, der er vokset op i Lund? Selvfølgelig er der det. Og det bør der være rent juridisk. Ellers risikerer det nordiske samarbejde at blive totalt irrelevant.

Det er på tide, at samarbejdet går fra at være et papirløst kærlighedsforhold til et formaliseret ægteskab, der imødekommer sine borgeres liv. Tiden er kommet til det nordiske medborgerskab.

Alle nordiske borgere skal behandles ens i de lande, de bosætter sig i. De skal have de samme rettigheder og pligter efter hvor de vælger at leve deres liv. En skåning skal have mulighed for at stemme til danske Folketingsvalg, fordi vedkommende kulturelt, sprogligt og historisk har de bedste forudsætninger i verden for at forstå dansk politik. Der vil være dele man kan diskutere, fx værnepligt. Der vil der nok være brug for visse regler, så man ikke som 18-årig islandsk gymnasieelev på udveksling i Finland tvinges ind i den finske hær, der har en meget omfattende værnepligt.

Det er på tide, at samarbejdet går fra at være et papirløst kærlighedsforhold til et formaliseret ægteskab.

Vi skal understøtte, kernen af det nordiske samarbejde, nemlig civilsamfundets brændende ønske om at udvikle vores samfund i fællesskab. Til det behøves ikke højtflyvende drømme om føderalstater men derimod løsninger, der nedbryder tærskler for mødet mellem mennesker.

Det nordiske medborgerskab vil nedbryde et væld af grænsehindringer landene imellem og dermed skabe endnu bedre forudsætninger for at gøre Norden til ét marked for viden, varer, arbejdskraft og personer inden for den større europæiske ramme.

Nordens fremtid holdes tilbage af grænsehindringer - lad os nedbryde dem én gang for alle!

Erik Carter, Præsident for NCF

Erik Carter, Præsident for NCF.

Kontakt på rkcrtr@gmail.com